www.brondbyhk.dk

Støtteforeningen - B.H.K´s venner

Stoetten logo.jpgVelkommen til Støtteforeningen: B.H.K´s Venner

Søndag efter søndag står en håndfuld frivillige i Tutten. De frivillige er forældre, trænere, spillere, bestyrelsen og Støtteforeningen. Overskuddet fra Tutten går bl.a. til arrangementer for klubbens medlemmer, tilskud til stævner og kontingent.

Indmeldelsesblanket

Om os
Støtteforeningen blev dannet af en gruppe frivillige forældre den 13. april 2000.

 Formålet med foreningen er at holde sociale arrangementer for klubbens medlemmer udover håndbolden, og at give økonomisk støtte til både hold og enkelte medlemmer. 
Hvert år arrangerer vi bl.a. fastelavnsfest og en diskofest for hele ungdomsafdelingen.

Tutten, som er klubbens cafeteria og som sælger mad og drikke på kampdage, er vores største indtægtskilde. Tutten drives af frivillige fra Støtteforeningen med hjælp fra forældre og spillere (over 15 år).
 Den anden indtægtskilde kommer fra medlemskontingent. Vi har også brug for din hjælp, så meld dig ind i Støtteforeningen her på siden eller næste gang du er i Tutten. Årligt medlemskab koster kun 200kr og det gør en stor forskel for børn og unge i Brøndby Håndboldklub.

Støt os, så støtter vi andre!
Vi støtter helt konkret
:

  • Bussen og holdlederne til det årlige påskestævne, Holstebro Cup, hvor alle hold som regel deltager
  • Transport til Sydhavs Cup på Falster i september måned
  • Overnatninger/hyggeaftner for de enkelte hold
  • Individuel støtte fx hjælp til kontingent og stævneudgifter

Læs mere om, hvordan du som forældre eller træner kan søge om støtte her.

Har du lyst til at hjælpe til i TUTTEN?
Vi står 3 personer i Tutten ad gangen: En fra bestyrelsen eller en anden erfaren person og to hjælpere. Du skal være fyldt 15 år, da vi i
Tutten serverer mad og har med penge at gøre. Du skal arbejde i Tutten mindst en time ad gangen.

Du kan tilmelde dig ved at skrive til Støtteforeningen på mail stotten@brondbyhk.dk eller komme forbi Tutten.

Brøndby Håndboldklub   •   Brøndby Møllevej   •   Schneekloth Hallen   •   2605 Brøndby   •   Tlf.: (+45) 20 78 47 53   •   brondbyhk@brondbyhk.dk