www.brondbyhk.dk

U8 Pigehold i Brøndby


Skrevet d. 28-11-2011 10:10:42

Vi satser på vores spillere i en tidlig alder

I et samarbejde på tværs af Mini Mix og U10 pigeafdelingen, har vi i klubben valgt at rykke en håndfuld 2003'er piger op til U10 pige et år før tid. En af grundene er at gøre overgangen nemmere, når pigerne for alvor rykker op fra Mini Mix til U10 i 2012. Der er masser af gå-på-mod hos de 10 U8 piger, når de to gange om ugen træner sammen med U10 pigerne.

Kamptræning
Inden jul vil pigerne have deltaget i 4 stævner og vi forventer, at de efter jul vil deltage i yderlige 5 stævner. Det sidste stævne pigerne deltog i var et U9 stævne, som pigerne vandt! Stævnerne giver ikke kun kamptræning, men er også gode for det sociale mellem pigerne og ikke mindst forældrene.

Uffe Henriksen, som er holdleder for U10 Pige, deltager i stævnerne som træner og har Christina med som holdleder.

Læs mere om U8 Pige og U10 Pige her på siden.

Brøndby Håndboldklub   •   Brøndby Møllevej   •   Schneekloth Hallen   •   2605 Brøndby   •   Tlf.: (+45) 20 78 47 53   •   brondbyhk@brondbyhk.dk