Kontingent Betaling
Kære alle
Tak for jeres gode modtagelse af vores nye online kontingentsystem, som vi startede op i efteråret 2011. Implementeringen af det nye online kontingentsystem gik selvfølgelig ikke fejlfrit. Nogle af jer oplevede at systemet var nede i en lille uges tid, andre havde svært ved at oprette sig i kontingentsystemet, men i samarbejde med vores kasserer fik rigtig mange af jer i sidste ende oprettet jer og jeres børn.
De af jer, som stadig ikke er oprettet og derfor ikke har betalt kontingent for efteråret, bedes inden udgangen af januar kontakte vores kasserer for hjælp eller få en aftale med Christina Holm, som kan komme forbi en træning og hjælpe med oprettelse og betaling.
Næste kontingent betaling
Kontingent betaling for det næste halvår (februar - juli 2012) er
lige rundt om hjørnet. Alle som har meldt sig ind via det nye
system vil modtage en mail i starten af februar med en påmindelse
om at betale kontingent. I mailen vil der være et link til vores
online kontingentsystem, hvor I logger på med brugernavn og
afgangskode. Derefter betaler I kontingent på samme måde som sidste
gang. I køber et halvt års medlemskab i Brøndby Håndboldklub.
Betalingsfrist
Du kan betale kontingent fra fredag den 3. februar. Deadline for
betaling er fredag den 17. februar.
Jeg har glemt min adgangskode
Hvis du allerede er tilmeldt, men har glemt din adgangskode kan du
på login-siden, indtaste din e-mail-adresse og trykke på "Send"
knappen, så sendes der en ny adgangskode til dig.
Hjælp til at betale kontingent!
Fra fredag den 3. til og med fredag den 17. februar vil
bestyrelsen sørge for, at du kan få hjælp til at betale kontingent.
Vi vil bestræbe os på, at der hver dag vil sidde en fra bestyrelsen
over i hallen, som er parat til at hjælpe spillere og forældre med
betalingen. Se hvornår du kan få hjælp til at betale
kontingent over i hallen: skema
Du kan selvfølgelig også altid kontakte vores kasserer eller en
fra bestyrelsen.
Jeg ønsker at betale kontingent med mine
pølsepenge
Hvis du ønsker at betale din kontingent med pølsepenge,
skal du ikke betale kontingent via systemet, men sende
en mail til Michelle Ljungstrøm kasserer@brondbyhk.dk
med følgende informationer:
- Navn(e) på spilleren/spillerne som skal betale kontingent
- Hold (fx U10 pige, dame senior el.lign.)
Michelle sørger for betaling og opdatering af pølselisten.
Har du spørgsmål til, hvordan du tilmelder dig og betaler kontingent i systemet kan du kontakte:
| Michelle Ljungstrøm, kasserer kasserer@brondbyhk.dk telefon: 2689 9515 |
Conny Christensen, formand conny.christensen@brondbyhk.dk telefon: 2078 475 |
Christina Holm, webansvarlig christina.holm@brondbyhk.dk telefon: 2636 5933 |
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Brøndby Håndboldklub
