www.brondbyhk.dk

Info om: Juleskrab


Skrevet d. 12-12-2011 10:43:50

Ungdomsafdelingen er i fuld sving med at sælge juleskrab-kalender for Brøndby Håndboldklub, så køb en kalender, når de kommer forbi og støt ungdomsafdelingen!

Indtægterne fra dette salg er en væsentlig del af "det sjove", der venter forude for vores ungdomsspillere, og bestyrelsen håber derfor på, at forældre vil bakke op om og hjælpe til børnene med at få solgt alle kalendre.

Ligesom med Dansk Tipstjenestes juleskrab-kalendre fortsætter salget frem til juleaften, så vi opfordrer til at gå aftensture for at få solgt alle de uddelte kalendre, hvis der ellers er nogen tilbage, når forældre, bedsteforældre, skolekammerater (´s forældre), venner og bekendte har købt.

Vi håber selvfølgelig også på, at senior og oldboys og oldgirlshold i klubben vil støtte op og købe skrabekalendre, når ungdomsspillerne kommer rundt for at spørge.

Hvad går overskuddet til?
Overskuddet går til vores ungdomsafdeling bl.a. til nyt spilletøj, som vores ungdomsspillere i disse dage tager i brug. Vi har også brug for mange materialer til den nye hal, og tilskud til stævner og arrangementer er også en mulighed. Det er derfor vigtigt, at vi til det sidste (altså juleaften) prøver at sælge alle vores kalendre.

Husk at aflevere pengene til Jeres træner, når I har solgt kalendrene, gerne i en pose med navn på, så vi kan følge med i, hvem der har solgt og afleveret.

Sportslige hilsner fra Lene, ungdomsformand

Brøndby Håndboldklub   •   Brøndby Møllevej   •   Schneekloth Hallen   •   2605 Brøndby   •   Tlf.: (+45) 20 78 47 53   •   brondbyhk@brondbyhk.dk